Om psykolog og parterapeut Lene Kragh

Jeg er aut. psykolog, specialist i klinisk psykologi og har speciale i parterapi.

Jeg har været psykolog siden 1999 og blev autoriseret i 2005. I 2010 blev jeg specialist i psykoterapi og klinisk psykologi.

Jeg har bred erfaring bag mig efter 25 års virke som psykolog. Jeg har arbejdet på døgninstitution, i PPR, socialområdet og i Forsvaret - både som psykolog og leder - blot for at nævne et par steder. 

Jeg har været privatpraktiserende psykolog på fuld tid siden 1. januar 2015 og har kontor i Vanløse. 

Jeg deltager hvert år på workshops, kurser og efteruddannelser for at holde min viden helt opdateret. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening, www.dkceft.dk og kan findes på www.parterapeuter.dk.

 

 

BOOKING - tryk her

METODE

Jeg har en bred teoretisk tilgang - jeg startede i det narrative og er inden for de seneste 8-9 år blevet særligt optaget af en af de nyeste retninger inden for kognitiv terapi, Compassion-Fokuseret Terapi (CFT). Herudover trækker jeg meget på John Bowlbys teori om tilknytning. Jeg er dybt inspireret af meditation, mindfulness og self-compassion (MSC). Som noget nyere er jeg også interesseret i skovbadning og naturterapi. Jeg har desuden en yogalæreruddannelse.

Jeg er efteruddannet i Emotionsfokuseret parterapi (EFT) og parterapi efter Gottman-metoden.

I en årrække har jeg arbejdet som leder - og har i den forbindelse læst store dele af Master i ledelse (MPG'en) på CBS.